Behandlinger / Kranio-Sakral terapi

Kranio-Sakral terapi

Hvad er Kranio-Sakral Terapi
En blid og behagelig form for behandling af bindevævssystemet, med lette og meget præcise tryk på krop, kranie, rygsøjle og korsben. Behandlingen har en dybtegående virkning på krop og sind.
  
Hvad er Kranio-Sakral systemet
Kranio-Sakral systemet består af kranieknoglerne, rygsøjlen, korsbenet, halebenet, membranerne (hjernehinderne), som holder hjernen på plads i forhold til knoglerne og væsken (cerebrospinalvæsken), som cirkulerer omkring hjerne og rygsøjle, rygmarven og rygmarvsnerverne. 
 
Hvordan foregår behandlingen
En behandling for voksne varer første gang 60 min. og efterfølgende 45 min.
Nyfødte og børn op til 7 år, 30 min. 
 
Du ligger fuldt påklædt på briksen og slapper af. Terapeuten "lytter" til kroppen med hænderne for at finde spændinger og ubalancer og behandler med et meget let tryk med hænderne, indtil kroppen falder til ro og får mulighed for at slippe spændinger og stress og korrigere ubalancer. Du vil opdage, at der ikke altid er overensstemmelse mellem det sted på kroppen hvor problemet mærkes og det sted hvor årsagen ligger. Det er her kranio-sakral terapi har sin styrke - der arbejdes ikke kun med symptomet men med årsagen.
 
Hvad sker der når du kommer til skade
Gennem livet påvirkes kroppen af traumer, fysisk som psykisk, store som små. Man kan vælte på cyklen, falde ned af trappen eller få et knæk i ryggen/nakken ved et forkert løft. Når det sker regnes det ofte ikke for noget, men det kan give skader op gennem ryggen, nakken og hovedet, og membranerne inde i hovedet kan trække sig sammen og bevægeligheden begrænses. Dette kan være årsag til hovedpine og muskelsmerter.   
En anden årsag til hovedpine kan være et pres på den kranienerve der går ud mellem kraniet og den 1. nakkehvirvel. Den spænding der opstår vil nedsætte blodtilførslen til hovedet. Det kan føles som en ”vattet” fornemmelse i hovedet, træthed og ukoncentration. Kranio-Sakral terapi kan lette på eller fjerne disse symptomer ved at forbedre blodtilførslen til hjernen.
 
Kranio-Sakral terapi til nyfødte og børn
Jo tidligere i livet en person får Kranio-Sakral terapi, jo større præventiv effekt har det på udviklingen af en sund krop.
Fødslen er en voldsom proces og kraniet bliver presset sammen for at kunne passere fødselskanalen. Hos nogle børn kommer knoglerne ikke rigtigt på plads igen, og dette medfører et asymmetrisk tryk i de to hjernehalvdele, således at hjernen ikke fungerer optimalt.
Det kan også være din baby kun vil ligge på den ene side og sove eller ligger skævt. Nogle drejer altid hovedet til den samme side eller føler ubehag når de skal have tøj på eller løftes op. Måske lider barnet af kolik eller øreproblemer. Dette kan være forårsaget af spændinger i kroppen der stammer fra fødslen.
  
Hvad har Kranio-Sakral terapi effekt på
 
Anspændthed, arvæv efter operation, bensmerter, bidproblemer, bihulebetændelse, bindevævsforstyrrelser, bækkensmerter, diskus prolaps, fibromyalgi, forstoppelse, fødselsskader, halsbrand, hovedpine/migræne, hælspore, knæsmerter, kolik, koncentrationsbesvær, kroniske smerter, kæbespændinger, lændesmerter, mavesår, menstruationsforstyrrelser, musearm, nakkesmerter, piskesmæld, ringen for ørerne (tinitus), rygsmerter, scoliose, skinnebensbetændelse, skuldersmerter, skæren tænder, sovende fingre, sportsskader, spændinger, stress, svimmelhed, syns- høre og taleforstyrrelser, søvnløshed, inkontinens.
 
 
MUSCULUS v/Anna Steinmüller | CVR: 30221788 | Nørrevej 3, 4180 Sorø  | Tlf.: 24 27 00 16